Vær på forkant med en synsprøve hos BrilleHuset i Kalundborg

Synet er en af vores vigtigste sanser. Vi bruger det hele tiden til at orientere os med, men synssansen er også afgørende for, hvordan vores hverdag fungerer. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi passer godt på vores øjne. Det kan vi gøre ved regelmæssigt at få foretaget en synsprøve. Vi hos BrilleHuset i Kalundborg sætter god tid af til alle synsprøver, så du ikke går hjem med ikke-stillede spørgsmål. Vi finder den rette løsning til dig og dit syn.

Alle bør få kontrolleret deres syn

Har du i forvejen briller eller kontaktlinser, er det en god ide at få kontrolleret dit syn hvert andet år, nogle gange hyppigere. Bruger du derimod ikke linser eller briller, kan det stadig være smart at få tjekket dit syn ved en synsprøve. Prøven er ikke farlig, men den kan hjælpe dig med at være på forkant med eventuelle problemer med synet. Prøven er en grundig undersøgelse af:

  • Hvordan dine øjne arbejder sammen
  • Hvordan dine øjne ser på forskellige afstande

Den udføres ved hjælp af en form for kæmpebrille med forskellige glas, bogstavstavler og spørgsmål omkring dit arbejde, øjenproblemer og læsevaner. Herved kan optikeren klargøre, om du har udfordringer med synet.

Kom til synsprøve hos optiker i Kalundborg

Som optiker i Kalundborg kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige løsning på dit problem. Vi kan både lave en synsprøve, hvis du i forvejen har nedsat syn, men også hvis det er din første prøve. Du kan have brug for en synsprøve, hvis du oplever følgende tegn:

  • Vedvarende hovedpine
  • Røde øjne
  • Dobbeltsyn
  • Hvis du har brug for mere lys til at læse, eller hvis du holder bogen længere fra dig for at se tydeligt