• Du er her:
  • Hvem er vi
  • -
  • Vores team

Vores team

Det er os, du møder i butikken

VI ER OS SELV

Vi tror på specialbutikkens uafhængighed og personlige profil. Vi vil være et stærkt alternativ til de landsdækkende kæders butikker.

VI ER FAGFOLK
Vi arbejder for et godt tillidsforhold mellem kunde og butik og sikrer gennem videreuddannelse og kurser, at vi står for den højeste faglighed. Vi er uddannede optikere og lever op til lovens krav om en grundig og tilbundsgående synsprøve. Derved får du en brille - eller kontaktlinser - der giver det optimale syn.

HER FINDER DU DEN PERSONLIGE BRILLE
Vi sammensætter selv vores sortiment og derfor finder du også briller hos os, du ikke finder andre steder.

Hos os er du sikker på at møde den samme optiker, hver gang du besøger os. Det er nu engang rart at blive betjent af en, der allerede er inde i din sag.

IKKE EN STOR KÆDEBUTIK
Vi er ikke med i en stor og landsdækkende kæde af brilleforretninger. Vi vil være det lokale alternativ, hvor du altid får den bedst tænkelige rådgivning, og hvor service virkelig kan mærkes.

VELKOMMEN TIL BRILLEHUSET

Som navnet siger, er det i bogstavelig forstand et Hus fyldt med Briller.

Året 2015 byder på vores 20 års jubilæum. Den 1. april 1995 åbnede BrilleHuset dørene i Vænget. Et lille hyggeligt hus med maser af sjæl. Det er gået os godt fra dag ét, så i løbet af få år havde vi ”sprængt rammerne” i Vænget, og flyttede til vores nuværende domicil på Nytorv. Her har vi fået plads til over 1.000 briller, 3 lækre prøverum, spækket med det nyeste specialudstyr og en stor indbydende skranke, hvor du altid bliver mødt med et smil af én af vores 6 veluddannede optometrister og optik assistenter.

Vi må dog aldrig hvile på laurbærrene, så derfor lancerer vi i år, nyt logo, lidt nyt interiør samt masser af nye lækre brillemærker.

På gensyn i BrilleHuset

Christian Lind

Christian Lind er uddannet optometrist i 1978, og er i dag indehaver af BrilleHuset. Christian har været vidt omkring indenfor faget og åbnede for første gang dørene til BrilleHuset i 1995. Foruden synsprøver og kundebetjening tager Christian sig af synsprøver i hjemmet, for dem der har svært ved at komme ind til butikken. De overskydende timer går med familie, husdyr og spændende rejser.

Mette Vogel er uddannet i kontor og butik, siden hen som stilkonsulent. Hun har været i branchen siden 1995 og har i de sidste 9 år været en del af ”inventaret” i BrilleHuset. Primært som optik assistent, men holder også styr på regningerne. Når Mette ikke er på job, tager hun og familien ofte op til deres svenske ødegård, for at leve ”i-et-med-naturen”.

 

Marlene Knap blev færdig som optometrist i 1997, og har, efter en afstikker til Norge, været ansat i BrilleHuset i 15 år. Her udfylder hun rollen som specialist i kontaktlinser, samsynstræning og naturligvis briller. Marlene nyder fridagene med sine drenge, og ikke mindst hundetræning.

 

Betina Møller er kontoruddannet, men har i de seneste 15 år været frontfigur i BrilleHuset. Betina er indkøbsansvarlig, kender de fleste af vores kunder og ved derfor hvilke briller vi bør have på hylderne. Betinas speciale er ”service” som også hendes familie nyder godt af i den sparsomme fritid.

Gitte Christensen er uddannet optometrist i 1986, og havde sidste år, 10 års jubilæum i BrilleHuset. Gitte har dog været i bybilledet siden 1990, hvor vi også dengang arbejdede sammen. Gittes store passion er tilpasning af kontaktlinser, har også stor erfaring med erhversoptik.  Fritiden går med heste på ejendommen i Svallerup og om vinteren står familien på ski.

 

k

Del indhold

”Kend os på stort
engagement, høj
faglighed og en
udstrakt service…”